Russisksiden

Russisksiden

Aktuelt uge 14 (3-7/4)

IntetPosted by Mads 30 Mar, 2017 08:43
Uge 14 - repetition af tekst 40, 43, 46, 48, 49
Ved 'repetition' forstås, at man - på russisk - kan tale om teksterne i form af minireferater, besvare spørgsmål til teksterne samt fortælle om relaterede emner.

Mandag den 3/4: Opgavegennemgang samt repetition.
Tirsdag den 4/4: Repetition
Onsdag den 5/4: Repetition samt opgaveaflevering (opgave 9). NB! Husk en ordbog - der er ekstemporaltekst på programmet.

Alle dage indledes med "dagens nyheder", hvor vi ser på en (grammatisk) aktuel nyhedsoverskrift. Desuden en runde med "Что вы делали вчера (eller en anden dag), и что вы будете делать завтра (eller en anden dag)?" I skal desuden kunne fortælle, hvilken dato det er i dag.

************************************************************************************
Generelt: Tekster forberedes med henblik på
oplæsning (træn udtalen, når I læser teksterne), forståelse/oversættelse (slå alle ukendte ord op, og læs kommentarerne grundigt) og dialog (besvar spørgsmål til teksterne / lav mundtlige mikroreferater af dem). Sørg desuden for at terpe og dermed indlære de gloser, der forekommer i teksterne. Når et ord har optrådt i en tekst, forudsætter vi, at I kender det, og at I kan bøje det. Overvej også gerne, hvordan sætningerne er skruet sammen syntaktisk - er sætningen et- eller toleddet? Er der komplementer? Attributter? Adverbialled?