Russisksiden

Russisksiden

Aktuelt - semesterstart

IntetPosted by Mads 22 Jan, 2019 12:31
Kære hold.
Et nyt semester står for døren, og allerede nu kan I ovre på Absalon finde jeres læseplan, skr. øvelser og vores begyndersystem samt supplerende materialer, som I anbefales at sætte jer godt ind i.

Vi starter mandag den 4/2 kl.9-11 i lokale 4A.0.13 med at se på studieordningens krav og tale lidt om arbejdsformer og andet praktisk. I skal desuden forberede en lille mundtlig præsentation af jer selv (navn, bopæl, fritid). Derpå går vi i gang med tekst 40. Se disclaimer nedenfor.

****************************

Generelt: Tekster forberedes med henblik på oplæsning (træn udtalen, når I læser teksterne), forståelse/oversættelse (slå alle ukendte ord op, og læs kommentarerne grundigt) og dialog (besvar spørgsmål til teksterne / lav mundtlige mikroreferater af dem). Sørg desuden for at terpe og dermed indlære de gloser, der forekommer i teksterne. Når et ord har optrådt i en tekst, forudsætter vi, at I kender det, og at I kan bøje det. Overvej også gerne, hvordan sætningerne er skruet sammen syntaktisk - er sætningen et- eller toleddet? Er der komplementer? Attributter? Adverbialled?